Jobmulighederne som makeupartist
Hvordan er jobmulighederne?
Det er et af de spørgsmål jeg oftest får.
Og det er da også et relevant spørgsmål når man tager en uddannelse.
(Som man ovenikøbet selv betaler for.)
Og jeg hører tit folk sige, at (de har hørt at) man ikke kan leve af at være makeup artist og at det er svært at få arbejde.
Det har jeg faktisk hørt i alle de efterhånden mange år jeg har været i branchen og selv har arbejdet som makeup artist og uddannet makeup artister.
Og jeg ville da også lyve hvis jeg sagde at det er nemt, og at opgaverne og jobbene bare vælter ind, i det øjeblik du har taget uddannelsen og står med dit diplom i hånden.
Tag det første skridt.
For du skal selvfølgelig selv gøre en indsats. Det siger sig selv.
Du skal starte et sted. Og tage et skridt ad gangen.
Så måske er det ikke drømmejobbet du får i første hug, lige når du er færdig med uddannelsen, men du få taget et skridt i den rigtige retning.
Som det jo faktisk ofte er, når man er nyuddannet og skal i gang, uanset branche og uddannelse.
Man skal jo starte et sted.
Mange muligheder
Men når det er sagt, så er der mange mange forskellige måder, du kan bruge uddannelsen på, og ligeså mange forskellige drømme hos eleverne.
Og selvfølgelig kan du få et arbejde/opgaver som makeup artist og dermed tjene penge på det.
På fuldtid, deltid eller freelance.
Som hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse.
Uddannelsen giver mange forskellige muligheder og veje du kan gå.
Jeg oplever igen og igen at tidligere elever får hul igennem og kommer i gang i branchen.
Får drømmejobbet.
Får nye jobmuligheder.
Får (drømme) lærepladsen.
Kan skifte branche.
Kan udleve passionen.
2 grupper – hvilken er du?
Der er overordnet set 2 forskellige grupper af elever på uddannelsen.
- dem, der allerede arbejder i branchen og vil bruge uddannelsen som supplement til det, de arbejder med, og samtidig gerne vil have nye muligheder.
Det er fx frisører, kosmetologer, stylister, vippe- og negleteknikere, assistenter i makeup og skønhedsbranchen, materialist uddannede mv. - dem, der kommer fra andre brancher (alt fra sygeplejersker, arkitekter, revisoruddannede, landbrugsuddannede, kontorassistenter, designere, dekoratører, optikere, studerende mv.) der har en passion for makeup og skønhed og drømmer om at komme til at arbejde i branchen, eller blot ønsker at udvide deres kompetencer indenfor et nyt felt.I begge grupper er der nogle, der er meget ambitiøse og har drømt om at tage uddannelsen i mange år.
Mens andre bare synes, at det lyder spændende og tager det som det kommer.
Nogle har en del erfaring med makeup når de starter og andre starter helt på bar bund.
Nogle er unge, andre mere modne. Fra 16-66 år.
Og det ene er ikke bedre end det andet.
Det der er afgørende er, at du får taget en beslutning og et skridt i den retning du drømmer om.
Her er eksempler på jobmulighederne
Afhængig af dine drømme, dine evner og din baggrund giver uddannelsen dig jobmuligheder
- som beauty advisor / salgsassistent hos makeup firmaer som fx. MAC, Sephora, Lancôme, Dior, Bobbi Brown, Urban Decay osv.
- på fotosessions indenfor mode og skønhed
- på spillefilm og reklamefilm
- som freelance makeup artist tilknyttet et modelbureau
- på fashionshows
- med brude, galla og fest makeup
- med rådgivning og vejledning af makeup i butik, salon og klinik
- med demo af makeup og produkter for skønheds og makeup firmaer
- som beauty blogger
- som sælger for makeup og skønheds firmaer
- og meget mere
Her kan du læse hvad det har betydet for frisør Mille at tage uddannelsen.
Og her kan du høre hvad det har givet kosmetolog Pernille at blive makeup artist.
Og mød 2 der fik drømmejobbet efter uddannelsen.
Og se flere eksempler på jobmuligheder LIGE HER
Følg drømmen – bliv makeup artist.
Får du sommerfugle i maven ved tanken om at kunne arbejde med makeup og skønhed professionelt?
Og går du med en drøm om at blive makeup artist?
Så er det kun dig der kan sørge for at det sker.
Og på skolen hos os er forløbet sat sammen så du kan passe dit arbejde MENS du tager uddannelsen – så du behøver ikke lave dit liv om, for at deltage.