Mød Camilla Nyeland Strange, indehaver af Hair By Strange i Herning, uddannet makeup artist i 2015.
“Jeg elsker at kunne kombinere de to fag”
Jeg blev booket til et lidt anderledes job i januar måned, og det er nok den sjoveste opgave jeg har været med til at lave, siden jeg blev færdig med makeup artist uddannelsen hos Anja i juni 2015.
Det var en reklamefilm for Arriva, men FC Midtjylland, og med Mayday Film, og jeg blev booket som makeupartist og stylist – samt med en rolle som statist også.
Flere opgaver som denne vil være helt perfekt. Det er lige mig. Masser af grin og samtidig seriøst arbejde på settet. Det var en fed kombination, at udføre et fedt stykke arbejde og at arbejde sammen med et professionelt team som mayday film a/s, og samtidig have det sjovt.
Jeg har lige lavet en aftale om et samarbejde med en stor virksomhed i Herning, der løbende skal have stylet makeup og hår til reklamefotos, og det glæder jeg mig helt vildt til at komme i gang med.
Jeg elsker at kunne kombinere de 2 fag, at få variation i min hverdag – og det at være min egen chef.
Jeg elsker at stå og være kreativ i min salon og lave lækkert hår på mine kunder.
Men det at komme ud og arbejde med modeller og fotofolk har altid været en drøm for mig.
Siden jeg var ganske lille har jeg altid vidst jeg skulle være frisør. Og makeuppen var jeg heller ikke i tvivl om jeg skulle lære mere om på et tidspunkt, og da jeg sprang ud som selvstændig tænkte jeg, ” NU vil jeg også have makeuppen med”, og derfor tog jeg uddannelsen hos Anja.
Uddannelsen til makeup artist er skræddersyet til
frisører, kosmetologer, materialist uddannede, stylister, assistenter i mode, brille og skønhedsbranchen og andre med passion for skønhed og makeup.
Forløbet er sammensat sådan, at du kan passe dit arbejde, mens du tager uddannelsen, så du kan dygtiggøre dig, selvom du har fuldtidsjob og måske er selvstændig lige som Camilla ovenfor.
Der er fokus på at du lærer håndværket fra bunden, og bliver fortrolig med produkter og teknikker.
Du lærer at lægge makeup på alle typer, og til både private (dag, aften, galla, brud, konfirmand, salg og vejledning) samt til foto, film og reklameopgaver, og jeg bruger mit netværk i branchen til at hjælpe dig videre i den retning du gerne vil.
Læs mere om uddannelsen og forløbet lige her.