Tillykke til de nyudklækkede makeup artister

I onsdags bestod de her seje kvinder eksamen på holdet i Århus. 

5 måneders intens læring og træning er forbi.

Og diplomet er i hus.

Nu er de uddannet makeup artister.

Stort tillykke til dem alle.

tillykke til de nyudklækkede makeup artister

Hvad er nu det for noget med en eksamen, tænker du måske?

På uddannelsen hos mig, skal man gennem et par afsluttende prøver, så jeg er sikker på, at der er nået et tilfredsstillende niveau, når der udstedes et diplom.

De har både lavet en hjemmeopgave.

Og bestået en skriftlig prøve.

Og i onsdags stod den så på den praktiske del af eksamen, hvor der skal laves en brude makeup, med ekstern censor på.

Og jeg er sg* helt ærligt lidt stolt.

Nej, meget stolt faktisk.

For alle elever bestod.

Og censor Helle Wedderkopp sagde bl.a.

“der blev arbejdet seriøst og koncentreret og niveauet er ekstremt højt, og der blev lavet meget smukke,  lækre brude makeup look”.

Her er lidt stemningsbilleder fra dagen i onsdags.

nyudklækkede makeup artister

sådan føles det at stå med dit diplom

Nu venter “the real world” derude og det er meget forskelligt hvad makeup artisterne drømmer om.

Nogle er allerede godt i gang med brude og fest makeup, andre er i gang med at få erfaring med fotoshoots gennem samarbejde med fotografer og modeller. Nogle har er booket til events og andre opgaver – men fælles for dem alle er, at jeg fortsat er stand-by, klar til at hjælpe og guide dem videre i branchen.