Stylist vil lære at lægge makeup på den fede måde.
Susanne Sehested, indkøbsassistent i Hausfrau og Style coach i eget firma Stil-Tjek vil lære at lægge makeup på den fede måde.
“Så har jeg tilmeldt mig makeup artist uddannelsen og glæder mig helt vildt til august.
Jeg har allerede en del jobs, både små foredrag om styling, garderobetjek hos kunder og også en stylist opgave.
Så jeg ser virkelig en stor fordel i, også at kunne lægge makeup på den fede måde, og glæder mig til at komme i gang til august.”
————————————————————————————————————-
Eleverne på makeup artist uddannelsen er en blanding af meget forskellige kvinder.
Aldersmæssigt spænder de fra 17 og op i 50’erne. Ingen er for gammel til at lære noget nyt.
Geografisk kommer de også fra hele landet. På det seneste hold i Århus var der elever fra bl.a Flensborg, Frederikshavn, Billund og Slagelse.
Erfaringsmæssigt er det også meget blandet. Nogle har slet ikke arbejdet med makeup før, og andre har lidt eller mere erfaring. Og der er plads til alle.
Der er frisører og kosmetologer, der allerede laver lidt makeup i deres salon/klinik, men som gerne vil være mere sikre når de lægger makeup, kunne rådgive deres kunder bedre og tilbyde flere forskellige makeup pakker til kunderne.
Så er der materialist uddannede, der gerne vil dygtiggøre sig indenfor makeup og dermed blive bedre til at lægge makeup på kunderne og også til at rådgive dem. Samtidig har mange en drøm om at komme til at arbejde som sælger for et af de store makeup huse, og her er makeup artist uddannelsen en fordel, når jobbet skal søges.
Der er også en del stylister og style coaches, der tager uddannelsen. Her spiller makeuppen en vigtig rolle i forhold til at kunne rådgive og vejlede kunderne som helhed, og også når der skal lægges makeup på fx makeover kunder, samt holdes kurser for private i makeup.
Men der er også en del makeup passionerede, der kommer fra andre brancher, og bare synes makeup og skønhed er spændende, og gerne vil kunne arbejde professionelt med makeup på den ene eller anden måde.
Nogle drømmer om at komme til at arbejde med modeshows, events, fotosessions, reklameopgaver, film og TV – og uddannelsen ruster eleverne til alle dele af branchen.
Kunne uddannelsen være noget for dig?
Så tjek næste holdstart i Århus eller København ud lige her