Nye muligheder som makeup artist

Det går stærkt med tilmeldingerne til holdet, der starter i ÅRHUS til AUGUST.

I dag var det Camilla her, der trykkede på TILMELD –

og jeg fik en dugfrisk kommentar fra hende umiddelbart efter.

Nye muligheder som makeup artist

Det føles lidt vildt og jeg er så spændt på hvad det kan føre til.”

Jeg har tilmeldt mig uddannelsen, fordi jeg elsker at arbejde med hår og makeup, og som frisør, vil jeg også rigtig gerne kunne tilbyde at rådgive mine kunder i at ligge en lækker makeup.

Samtidig vil jeg gerne have mere viden omkring makeup med hensyn til opbygningen i forhold til forskellige ansigtstyper, farver og udtryk.

Jeg glæder mig allermest bare til at komme i gang med uddannelsen, jeg har altid sagt jeg både ville være frisør og makeup artist, og nu har jeg taget skridtet.

Jeg håber også, at det kan åbne nogle andre døre i fremtiden, så jeg evt kan komme til at arbejde mere med makeuppen.”

Camilla Nygaard, uddannet frisør i 2014.

Inden Camilla tilmeldte sig, havde hun sendt mig en mail med et par spørgsmål, som hun lige havde brug for afklaring på, inden hun trykkede på tilmeld.

Og da det er noget mange spørger om, vil jeg dele det med dig her:

1. Skal man selv skaffe modeller?

SVAR: Ja, jeg opfordrer til, at alle eleverne forsøger at skaffe modeller at arbejde på, de to dage der er undervisning på modul 2, 3 og 4, samt finder en model til eksamen på modul 5.

Det er i tidsrummet kl. 11-13 og kl. 14-16 modellerne skal være der, og man kan bruge den samme model, eller forskellige modeller.
Jeg oplever, at de fleste finder modeller i deres vennekreds, via facebook mv.

Skulle det glippe en gang eller to, prøver eleverne typisk at hjælpe hinanden (nogle har måske to veninder der gerne vil med), og ellers arbejder de elever der ikke har model sammen og bruger hinanden.

Udbyttet af undervisningen er lige god, om det er den ene eller den anden løsning, det ender med.

2. Hvor meget tid skal der bruges på træning hjemme mellem modulerne?

SVAR: Til hvert modul får eleverne et arbejdsark, hvor der står det, jeg anbefaler de træner til næste modul – og det, de skal have fokus på i deres træning.

Der er en række videoer til hvert modul, flest i starten, som eleverne træner efter og får hjælp fra, og det varierer meget hvor meget eleverne træner, afhængig af deres behov, og den tid, de har til rådighed.
Men som udgangspunkt vil jeg anslå et sted ml. 1,5-3 timer om ugen er meget normalt.

Nogle træner mere, andre træner mindre.

Det drejer sig i høj grad om at få planlagt sin træning, så det står i kalenderen og bliver gjort.

Jo mere der trænes mellem undervisningsdagene på modulerne, des dygtigere bliver eleverne, da det er i træningen man udvikler sig, og her man bliver fortrolig med teknikkerne, produkterne og de forskellige look.

Og der giver på sigt en sikkerhed der gør, at man begynder at “lege” med det, og får frihed til at eksperimentere – og at blive ved med at udvikle sig og blive dygtigere.


Drømmer du om at blive makeup artist?

Så spring ud i det og følg din drøm.

Det er ikke kun frisører og kosmetologer eller andre med erfaring fra skønhedsbranchen, der tager uddannelsen.

Det er en skøn blanding af forskellige kvinder (mænd er altså også velkomne), i alle aldre, fra hele landet.

Og med vidt forskellige baggrund, erfaring, ønsker og drømme.
Men fælles er en passion for makeup, skønhed, styling og det, at arbejde med mennesker. Læs mere lige her.