Makeup og masser af inspiration på Beautymesse

I weekenden d. 3. – 4. marts var der Beauty messe i København.

Messen er en fagmesse for beauty branchen, primært kosmetologer samt negle- og vippeteknikere men der er også mange andre udstiller indenfor branchen, bl.a. en del makeup mærker, tandblegning, micropigmentering (permanent makeup), tilbehør mv. og det er meget inspirerende og hyggeligt at være på messen.

Jeg var der sammen med et par af mine tidligere elever, og vi legede med makeup på Glominerals standen og havde fokus på at lave lækre matte læber og flotte, naturlige bryn på de besøgende på messen.

Her er en lille stemningsrapport fra messen, hvor der også fandt DM i makeup sted.

DM i Makeup

Super seje og dygtige Christina Skovgaard Brødum, som blev færdig på makeup artist uddannelsen i efteråret var en af de i alt 11 deltagere i konkurrencen, og kom med et lækkert bud på konkurrencens emne: Casual Elegance.

Niveauet var i topklasse hele vejen igennem og det blev desværre ikke til nogen placering i top 3, men til masser af ros fra dommerpanelet.

Jeg ved at det kræver både mod, hårdt og mange timers arbejde og en god portion vilje at stille op i sådan en konkurrence, så jeg er fuld af beundring og begejstring hver gang en af mine tidligere elever stiller op, og jeg ved allerede at flere pønser på at være med næste år.

Ny inspiration

Det er altid godt at komme ud og få ny inspiration, møde mennesker i branchen og måske skabe nyt netværk der kan give nye muligheder.

Der er flere spændende opgaver i kalenderen her i foråret som jeg kommer til at dele her på bloggen senere.

Indtil da kan du få et kig med på messen herunder.

beautymesse

 

 

 

 

 

beautymesse

beautymesse