Makeup artist på spændende fotoshoot
Det er fedt, når jeg kan have tidligere elever med ud på opgaver, og i januar havde jeg muligheden for at tage to nyuddannede makeup artister med ud på et spændende fotoshoot.
Og jeg gør alt hvad jeg kan for at hjælpe mine elever videre i branchen, når de er færdige på uddannelsen, og jeg har stadig kontakt med en stor del af dem, jeg har uddannet gennem årerne. Bare fordi man er færdig på uddannelsen, er man ikke alene.
De seneste 10 år i branchen har givet mig et godt stort netværk, og det bruger jeg flittigt, når det er muligt.
Det kan både være betalte opgaver, men også samarbejde med fotografer/fotografelever, designstuderende og up coming modeller, hvor alle har en interesse i at lave billeder til portfolio.
Og samtidig står jeg også til rådighed, til sparring på opgaver, priser osv. og jeg synes det er fedt at kunne hjælpe nuværende såvel som tidligere elever.
Her er det super talentfulde Hilda April, Makeup By Hilda, der har lavet et par lækre makeup look, da frisørteamet ZoomByZoom lavede ny kollektionsvideo og fotoshoot. Foto- og video shootet foregik over 2 dage, og jeg var selv af sted den ene dag, mens Hilda og Lilav, der begge blev færdige på makeup artist uddannelsen i novenber 2015, stod for makeup på modellerne, under kyndig vejledning fra Dina Funderskov fra ZoomByZoom.
Her er hvad Hilda siger om dagen:
“Opgaven var super spændende, fordi vi skulle lave mere markerede makeup look – det er lige mig.
Jeg elsker det.
Det var fedt at kunne bruge mine kreative evner og arbejde med farver, vipper og skarp contouring.
Rigtig god oplevelse og fedt at være en del af det.”