Hvordan foregår uddannelsen?
Det er et af de spørgsmål jeg ofte får, og igår skrev Louise og stillede netop det spørgsmål i en besked på facebook.
Hun syntes, det lød godt at hun kan passe sit fuldtidsjob mens hun tager (drømme)uddannelsen til makeup artist.
Men hun ville gerne vide hvordan det hele foregår, hvordan det med e-learnings delen fungerer, og hvor meget hun skal træne hjemme mellem modulerne.
Svaret kommer her:
Uddannelsen er en kombination af 3 forskellige hovedelementer, der TILSAMMEN betyder, at eleverne kan nå et meget højt niveau på uddannelsen:
Der er
1. 5 moduler med hver 2 undervisnings dage
2. e-learning som består af et skriftligt kompendium og en række undervisnings videoer
3. træning hjemme mellem modulerne
FORLØBET
Selve forløbet består altså af 5 moduler, og strækker sig over ca. 4 måneder, dvs. ca. 120 dage.
Hvert modul starter med 2 dages undervisnings dage, og her i mellem er der så træning hjemme via e-learnings materialet.
MODULERNE
Hvert modul har hvert sit emne og der startes fra bunden, så hver enkelt emne gennemarbejdes, og så fyldes der mere på modul for modul.
Og det betyder altså, at der er ca. 120 dage til at lære, forstå og arbejde med de teknikker og emner som hvert modul indeholder.
Det er ret afgørende for at eleverne opnår et højt niveau, for når man arbejder med det over tid, når man at fordøje og forstå det, og udvikler sig stille og roligt, og begynder at bruge det man lærer naturligt i sit arbejde.
Undervisnings dagene
Undervisningsdagene er selvfølgelig kernen i uddannelsen, og her jeg ser eleverne tage store spring i deres udvikling, modul for modul.
Her giver jeg en introduktion til emnet, gennemgår produkter og teknikker, og jeg viser demo af de look der hører til modulet.
Herefter træner eleverne på hinanden eller modeller med mig og min assistent på sidelinjen til at hjælpe, rette, vejlede og give feedback.
Der startes helt fra bunden, og bygges ovenpå modul for modul.
Og det der gennemgås og arbejdes med på undervisnings dagene er også det, eleverne træner videre med hjemme.
Det er nøje planlagt – intet er overladt til tilfældighederne.
E-learning og træning
Træningen hjemme er selvfølgelig også en vigtig del af uddannelsen.
E-learnings delen består af et skriftligt kompendium med teori, samt en række udførlige undervisningsvideoer hvor jeg gennemgår de look, der skal trænes.
Det er selvfølgelig en meget vigtig del af uddannelsen, at man træner hjemme mellem modulerne, via det materiale jeg har lavet.
Det er nemlig øvelse der gør mester.
Nogle træner 3 timer om ugen, andre mere og andre mindre.
Det varierer fra modul til modul, og afhængigt af den enkeltes behov, muligheder og lyst.
Får man brug for hjælp i sin træning hjemme, står jeg (selvfølgelig) til rådighed for feedback på tlf. eller mail, så man kan komme videre i sin træning uden at være i tvivl om det man gør er rigtigt eller forkert.
Kombinationen er hemmeligheden
Det er den unikke kombination af undervisningsdage, e-learning og træning hjemme der er hemmeligheden bag, at eleverne kan når at lære det de skal og at de bliver dygtige.
Undervisningsdagene står ikke alene, men hænger sammen med det øvrige forløb.
Og det faktum, at det strækker sig over ca. 4 måneder, altså mere end 120 dage betyder også, at man får arbejdet grundigt med tingene og har tid til at integrere det og forstå det.
Det er en vigtig del af uddannelsen, og det der er med til at man får en fortrolighed med det man lærer, som man fx ikke får, hvis man tager et dagskursus eller to.
Fleksibelt forløb
Jeg har sammensat forløbet så det er fleksibelt, uden at gå på kompromis med det faglige niveau.
Det giver mulighed for at man kan passe et job, andet studie, selvstændig klinik eller salon mv. MENS man dygtiggør sig.
Og at der er tid til familie og fritidsinteresser sideløbende.
Eleverne er beviset
Jeg ser elever nå et meget højt fagligt niveau på alle hold, og mange der kommer ud og får job i branchen indenfor alt fra
- rådgivning, salg og vejledning
- TV
- spillefilm
- shows
- foto shoots
- hos modelbureauer
- som brudestylister
- som Beauty Advisors
- freelancers
- starter selvstændig klinik eller salon
Der er også mange, der tager uddannelsen uden helt at vide hvad de vil bruge den til, og mange der blot vil bruge den på hobby basis, så det er meget forskellige hvad målet er, for eleverne.
Og der er plads til alle hos mig.
Fælles for dem er at de har en interesse og passion for makeup og skønhed – og ønsker en god og grundig uddannelse.
Husk at du altid kan skrive til mig på anja@makeupartistuddannelsen.dk eller ringe eller sms’e på 26 22 06 67, hvis du har spørgsmål af nogen art.
Mere info om næste holdstart finder du LIGE HER.
// Anja