Frisør videreuddanner sig til makeup artist
Statistikkerne viser, at en frisør i gennemsnit holder 8 år.
Efter 10 år i faget, og med allergi overfor et farvepigment og vand, kunne Camilla, som du kan læse mere om herunder, ligeså godt have givet op og kastet håndklædet i ringen
Men i stedet fandt hun et firma, der kunne levere produkter uden allergifremkaldende parfumer og parabener, og med kemi hun kan tåle – og startede så som selvstændig frisør i august 2014.
Nu tager hun næste skridt – og på tirsdag starter hun på makeup artist uddannelsen.
Camilla Nyeland Strange Bendtsen, 26 år, ejer af Hair by Strange, Herning.
“Jeg følte mig overhovedet ikke færdig som frisør eller færdig med at videreuddanne mig indenfor området. “
“Så sidste år startede startede jeg som selvstændig, med styr på allergien, og nu er jeg klar til at føje makeup artist uddannelsen til. “
“Jeg har altid vidst jeg ville være frisør og makeup artist, fordi det altid har gået lidt hånd i hånd for mig, og jeg havde ganske lidt om makeup på frisørskolen men slet ikke nok.”
“Jeg fandt makeup artist uddannelsen hos Anja på nettet og uddannelsen tiltalte mig meget, da makeuppen er mineral makeup og selvfølgelig fordi jeg kan passe min virksomhed samtidig.”
“Min karriere er kun lige begyndt, og jeg glæder mig meget til at få makeuppen i hænderne. Jeg vil gerne ud og lave noget mere freelance, både med fotografer, modeshows, brude, you name it… Kan godt lide at være der hvor det sker noget, og har hjulpet firmaer som Q-Hair og Id-hair bagstage.”
“Mine forventninger til uddannelsen er at dygtiggøre mig selv, at kunne arbejde lidt mere bredt, og at kunne tilbyde mine kunder en ekstra service og vejledning.”
“Jeg er perfektionist til fingerspidserne, og det betyder selvfølgelig også noget for mig som helhed, at jeg både er Frisør og Makeupartist.”
Se mere om Camilla og hendes salon her på Facebook.