Efterspørgsel på dygtige makeup artister

Der er efterspørgsel på dygtige makeup artister flere steder i branchen og bryllupsbranchen er en af dem.

På uddannelsen samarbejder vi med flere etablerede brudestylings firmaer, som gør det muligt for vores elever at komme hurtigt i gang med at arbejde og tjene penge som makeup artister, nogle endda mens de er i gang, og andre umiddelbart efter de er færdige.

Et af dem er Makeup Your Wedding, som drives af frisør og makeup artist Janni Ankjær Knudsen, som fortæller:

Et godt samarbejde

Vi har siden vores opstart haft et godt samarbejde med Anja og såvel hendes elever som færdiguddannede makeup artister fra makeup artist uddannelsen og det fungerer super godt.

Vores team har flere gange haft glæde af assistance på bl.a. mode shows til bryllups messer, da vi under sådanne events skal nå at style rigtig mange modeller med både hår og makeup.

Derudover har vi også flere af Anjas tidligere elever ansat i vores team af professionelle brudestylister, der bliver booket ud til brudestylinger i hele landet, og vi ansætter løbende, da der er stor efterspørgsel.

Skrappe krav

For at komme i betragtning hos os, er det et krav, at de har gennemgået en eksamen i deres færdigheder indenfor hår og makeup, og altså er uddannede makeup artister og enten har den 4 årige frisøruddannelse eller har taget vores professionelle hårstylist kursus på Hår Akademiet, som jeg driver sideløbende med Makeup Your Wedding.

Vi sætter en ære i, at alle vores artister leverer resultater på et meget højt niveau, og dette sikrer vi, ved at stille skrappe krav til deres kvalifikationer. Til dagligt arbejder de derfor professionelt i branchen ved siden af arbejdet hos os, på bl.a. foto shoots, reklamefilm, TV og film, catwalk og i salon mv.

Grundig uddannelse og netværk.

På Bryllupsmessen i september i København var der flere makeup artister fra uddannelsen med, både nuværende elever og færdiguddannede og herunder er lidt stemningsbilleder.

Drømmer du også om at blive makeup artist – og måske netop om at style brude til deres store dag?

Så hjælper vi dig godt på vej, med en professionel uddannelse til makeup artist og et godt netværk indenfor branchen.

Der er holdstart i både Jylland og på Sjælland, og du kan passe dit arbejde MENS du uddanner dig.

Skriv hvis du har spørgsmål af nogen art.

// Anja